Etablering og investering i danske og tyske vindmølle-projekter med høj forrentning og sikkerhed.
Forside    Firmaprofil    Aktuelt    Forretningsområder    Nyhedsbrev    Kontakt
 
 

VisVenti A/S er med sine rødder tilbage i 1988 landets ældste developer-virksomhed i vindmølle-branchen, som er uafhængig af fabrikant-interesser.

Virksomhedens datterselskab Dansk Vindkraft A/S har opført mere end 500 vindmøller spredt over hele landet, mens datterselskabet VisVenti Projects A/S de seneste 7 år har opført yderligere vindmølle-parker i Tyskland.

Hovedparten af projekterne er solgt til private investorer, men en del drives af koncernen selv. Produktionen fra egne vindmøller udgjorde i 2009 i alt godt 36.000.000 kWh.

 

NYT VINDMØLLE-PROJEKT I VEST-HIMMERLANDS KOMMUNE.

Høringsfasen for VisVenti's nye vindmølle-projekt med seks 130 meter høje Siemens vindmøller øst for Farsø i Vest-Himmerlands kommune er netop afsluttet. Projektet blev kun mødt med ganske få indsigelser, og det udbydes nu til salg hos lokal befolkningen.

Projektet vil med de planlagte vindmøller kunne producere 41.500.000 kWh årligt, hvilket svarer til godt 10.000 private husstandes el-forbrug. I forbindelse med opstillingen af de nye møller, nedtages der samtidig 20 gamle mindre vindmøller i kommunen.

Yderligere oplysninger om projektet kan rekvireres hos VisVenti A/S på nedenstående telefon-nummer.

Nyt energiforlig om etablering af vindmøller i Danmark frem til 2012.

Regeringen indgik den 21. februar 2008 et bredt energiforlig om etablering af yderligere ca. 1.350 MW vindkraft i Danmark inden udgangen af 2012. Af disse vindmøller skal knap 500 MW installeres på land, mens resten rejses som hav-baserede vindmølleparker.

En række kommuner har allerede taget de første skridt, for at efterleve disse politiske intentioner, og på denne baggrund har VisVenti fået de første tilladelser til nye store vindmøller i Danmark. I alt er der ca. 20 vindmøller på godt 2. MW under projektering, som kan forventes opført inden udgangen af 2011.

Download Energistyrelsens præsentation af Energiaftalen her.


Senest opdateret: den 03-03-2010

VisVenti A/S     P. Nørkjærs Plads 5     DK-9800 Hjørring

Tlf. +45 9623 6000    Fax +45 9890 1279

E-mail: mail@visventi.com

www.vindkraft.dk